Vejret i Langesø
Denne station er drevet af en Davis Vantage Pro 2 Plus vejrstation. Vejrdata bliver opdateret hvert 3. sekund og denne side opdateres hvert 5. minut. Dette site og dets data er indsamlet med programmet Weather Display. Denne station har følgende udstyr en Vindmåler, fugt og temperaturmåler, solsensor, UV-sensor, Luftventileret skjold for gennemstrømning af normal tempereret luft ved varme dage, en regnmåler med indbygget varmelegeme, og kan derfor måle al nedbør sne, slud, hagl, og til sidst en 1-wire lyndetektor.
Historik
Startede i 2008 efter i mange år at have haft diverse forskellige inden- og udendørs vejrviseinstrumenter
3. marts 2010: Opdateret Weather Display til vers. 10.37P Build 22 og WXSIM og WXSIMATE til ver. 12.7.1.
7. februar 2010: Opdateret Weather Display til vers. 10.37P Build 20.
6. februar 2010: Strømafbrydelse i tidsrummet kl. 0840 - 1045 takket være DONG og en højspændingsfejl.
18. januar 2010: Opdateret Weather Display til vers. 10.37P Build 17.
17. januar 2010: Ny version af Meteogram under Vejrudsigt. Barometertryk er nu vist sammen med en generel forfining af diagrammet .
29. november 2009: Opdateret Weather Display til vers. 10.37P Build 13.
21. november 2009: Vindmåler nedtaget, justeret og opsat igen. Nu er der pludselig vind i Langesø igen :o)
20. november 2009: Batteri forsøgt skiftet uden held. Bestilt ny Reed kontakt til Vind- og retnings måler. Bjarne hos Masnedø Marineservice mente dog, at det bare var vindkopperne der var gledet ned. Reparation af system planlagt til lørdag.
18. november 2009: Batteri til trådløs sender til vindmåler valgte at give op. Ingen sol de seneste par dage og rigelig med data at sende, har gjort at der pt. kl. 1930 ikke er vindmålinger. Da det i den grad stormer udenfor, har jeg valgt at udsætte at kravle op på en stige i aften...
9. oktober 2009: Opgraderet WXSIM til version 12.6 og WXSIMATE til version 4.6.
7. oktober 2009: Alt ser nu til at være på plads og fungerer. Selv mine Vejrudsigter kl. 0500 ser ud til at komme igennem. Der er hastighedforøgelse at spore på ex. Webcam Arkiv. Sider og ikke mindst videoer loader meget hurtigere nu.
6. oktober 2009: Har nu skiftet fra Servage til Gigahost. Dette skift har været med hjælp fra Henrik, Vejret i Silkeborg, og er takket være ham er det gået smertefrit. Der har været smårettelser, men alt i alt har det været et vellykket skift. Jeg har oplevet en hastighedsforøgelse i forhold til Servage, når man kalder sider.
3. oktober 2009: Er nu ved at svinge over til et nyt webhotel. Er blevet temmelig træt af Servage og deres elendige service og ikke mindst produkt. Der har været omstruktureringer hos Servage, der har gjort at ex. ftp ikke fungerede, character sæt ikke fungerede, og mystiske udfald som ingen hos Servage kunne forklare. Ikke mindst er deres kundeservice og håndtering mildest talt elendig. Har derfor valgt at skifte til Gigahost.dk. Henrik i Silkeborg benytter dette webhotel og er godt tilfreds med det. Håber at alt går godt og at siden igen er kørende indenfor kort tid.
18. juli 2009: StartWatch er nu optimeret så det fungerer takket være Steve hos SoftWx. Historik er ændret, så de nyeste info står øverst.
12. juli 2009: Vejrudsigtskørsel ændret så den nu køres for hver hele time, i tidsrummet kl. 03:00 - 23:00.
9. juli 2009: Opdateret WXSIM til vers. 12.5.4 - og alt fungerer stadig :o)
6. juli 2009: Vejrudsigt fungerer nu automatisk og kører hver tredie time i følgende schedule: 03:00, 06:00, 09:00, 12:00, 15:00, 18:00 og 21:00. Udsigten uploades på disse tidspunkter på minuttal 45. Tom Ehrensperger og ikke mindst Henrik Jessen har været til stor hjælp i opsætningen af dette - tak til dem begge.
2. juli 2009: Installeret seneste version af Weather Display, købt og installeret System Scheduler/StartWatch. Alt er ved at blive indkørt i denne periode - derfor kommer vejrudsigten nødvendigvis ikke hver 3. time.
26. juni 2009: "Vejrudsigt (NY)" er nu i drift. Langesø Vejr producerer nu sin egen vejrudsigt i samarbejde med ca. 280 stationer op til en radius på ca 2.000 km. Vejrudsigt bør på sigt komme hver 3. time døgnet rundt.
24. juni 2009: Tilføjet nyt punkt; "Vejrudsigt (NY)". Denne bliver udvidet med WXSIM Vejrudsigt. Data er ved at blive behandlet i USA af Tom. I øvrigt tak endnu engang til Henrik for udvikling, støtte og diverse rettelser.
21. juni 2009: Vejret i Norden = Nordic Weather Network er nu opgraderet til en version 3.
18. juni 2009: Så er der webcam på Vejret i Norden. Tak til Henrik for at han formåede, at få Hennka i Finland i tale. Webcam ses ved at du trykker på temperatur på min placering.
4. juni 2009: Rapid Fire fungerer nu med Dugpunkt og Fugtighed - takket være Henrik og hans skarpe øje. Slipper dermed for en reinstallation af Weather Display. Udbyder, Servage havde netværksproblemer i tidsrummer 2030 - 2230. Brugte tiden på at opdatere Weather Display til 10.37N Build 31.
2. juni 2009: Tilføjet menupunkt "Brandfare Index" Dette er en engelsk forklaring. Simpel og meget informativ.
31. maj 2009: Mail fra Henrik her til morgen. Nu er Vejret i Langesø så med ny og meget mere informativ forside - nye punkter under Almanak - Station Historik og Regn Statistik (siden april 2008). Tak Henrik !!!
30. maj 2009: Nye sider med hhv. Banner (Banner som du kan indsætte på din hjemmeside) og Weather Underground Statistik (Almanak - WU Statistik). Endnu engang har Henrik været på banen, og stor tak for det. Data kan mangle i tidsrummet 2200 - 2300, da TDC endnu engang smadrede deres net...herligt med disse endnu monopollignende tilstande. Man kan undres over at TDC redundante net kan være nede eller ustabile så længe !!! Tilbage igen til Firmware version 1.73, da systemet pludselig blandede Fahrenheit og Celsius.....
29. maj 2009: Tilføjet "Station Status" som Menupunkt, der viser om der er liv i: Weather Display - Live Data, Weather Display - FTP og WebCam. Endnu engang har Henrik været på banen. Opdateret Davis Vantage Pro2 konsol til Firmware 1.82.
28. maj 2009: Diverse småjustering. Tilmeldt mig Weather Underground og Rapid Fire vejrnetværk. Har det sigende navn: IHOVEDST2..... :o). Næste punkt bliver at farvelægge baggrunden til denne historikside. Upload af data tilbage fra 04/2008 til Weather Underground er i fuld gang. Rapid Fire er under linket "Live" - "Rapid Fire".
27. maj 2009:
Fattede nu endelig lidt af php menustruktur og har oprettet min egen Lynpejler menu, info fra DMI Lynpejling, Placering og ændret "Om" til "Historik".
Synes nu pludselig at php er sjovt :-)
26. maj 2009: Så er Live Meso Map kommet i luften. Dette takket være Henrik fra Vejret i Silkeborg. Det begynder efterhånden at ligne en mere end brugbar hjemmeside. Tak Henrik, for denne glidende overgang fra .html til .php !! Opdateret Almanak - Rapporter, så der nu er månedlige rapportdata tilbage fra april 2008.
25. maj 2009: Har installeret Davis Blæserventileret Beskyttelseshus Art. no.. 107311 (Davis Fan-Aspirated Radiation Shield Kit) i håb om at temperatur/fugtighed dermed bliver mere retvisende når solen står lige på Vejrstationen. Montage var rimelig enkel, når man først kiggede ordentligt igennem denne amerikanske IKEA installations manual.
24. maj 2009: Diverse smårettelser sat i luften - deriblandt kontakt mail til Webmaster, og Henrik har igen været forbi...denne gang er der kommet Vejrinfo på WebCam billede - endnu en stor tak til Henrik. Oprettet undermapper til Lyn, Kontakt formular (tak Ole!) etc. Alt kommer i luften så snart jeg har tid...
23. maj 2009: Vågnede op til mail fra Henrik med diverse rettelser. Mail fra Julian Best, Weather Display Live med ny kode til domæne. Så nu fungerer WDL også. Har oprettet diverse undersider, men kan ikke finde ud af .php menustruktur :o( Kommer sikkert i luften senere på dagen. Sider oprettet med DMI Borgervejr, Webcam etc. og diverse smårettelser. Takket være Henrik fra Silkeborg og ikke mindst Ole fra Fensmark, kom der liv i diverse menuer; TV2 Vejret, Billeder, Borgervejr og WebCam ser ud til at være på plads. En stor, stor tak til dem begge !! Har tilmeldt, betalt of downloaded MesoMap, og har foretaget de første spæde grundinstillinger. Det burde være nok for i dag.......tror jeg vil kigge på vejret i den virkelig verden.....indtil i morgen.
20. - 22. maj 2009: Har indkøbt nyt domæne: www.cpvejr.dk. Sammen med Henrik Jessen er denne side nu i luften. Der mangler småting endnu, deri blandt billeder af udstyr, kort over Langesø etc. Men den fungerer. En stor tak til Henrik og hans formidable hjælp.
15. maj 2009: Vejrstation flyttet på terrassen i to meters højde, på eget rør så temperatur burde blive mere realistisk end på husgavl. Ole fra Fensmark mente at min temperatur var for høj. Tak til Ole for at jeg fik enheden placeret korrekt. Det kostede en Vildrose livet, men nu fungerer min Vejrstation til gengæld. :o) Vindmåler monteret op med trådløs senderenhed. Billeder kommer på en af dagene af nuværende placeringer/opsætninger.
14. - 18. marts 2009: Alt reinstalleret, testkørt og så testkørt igen. Problemer med at få VirtualVP til at fungere ordentligt. Jeg havde "sovet i timen", og 18. marts 2009 kl. 1605 er både WeatherLink (Davis) og Weather Display + Weather Display Live endelig i luften igen. Og dette samtidigt.
13. marts 2009: Ny vejrstations PC ankommet. Har købt en ASUS Eee Box B202. En lille lækker sag med en 1.6 ghz Intel Atom Processor, 1 gb RAM og 160 gb HD. Denne maskine fylder intet og er på det nærmeste lydløs. Se Se link ASUS EeeBox for yderligere info.
3. marts 2009: PICO ITX PC som kørte Vejrstationen gik kold.
7. december 2008: Regnmålervarmer installeret. Med den tændt i de kolde perioder, kan jeg nu måle nedbør også når det er frost.
28. oktober 2008: Så er Langesø Vejr i luften på DIT TV2 Vejr - en stor tak til Jesper Sindal Christensen for hans tålmodighed og store hjælp med filer og opsætning.
27. oktober 2008: Har nu fået liv i både WeatherLink (Davis software) og Weather Display samtidigt takket være Ole i Fensmark, og hans hjælp med Virtual VP. Nu kan jeg så også tilmelde mig TV2 Nærvejr.
17. oktober 2008: Så kom der forlængelse på rør til vind/retningsmåler. Nu er vind/retningsmåleren placeret ca. 5,5 meter over tagryg og dermed 10 meter i luften.
Oktober 2008:
Meteoscan vind/retningsmåler gik død. System har indtil nu fungeret upåklageligt, men vind/retningsmåler var druknet indvendigt. Her kom så min dyre Davis Vantage Pro2 Plus idé til live igen. Undervejs i processen rådspurgte jeg mig med Henrik angående La`Crosse. Det endte med at jeg ringede til Bjarne fra Masnedø Marineservice som er eneforhandler af Davis herhjemme, og bestilte den store pakke, inkl. USB Datalogger. Da jeg så udstyret to dage senere, var jeg ikke længere i tvivl - for pokker der er en grund til at det er så omkostningsrigt, at købe Davis. Bjarne fra Masnedø Marineservice har gjort et stort arbejde ud af en dansk brugsanvisning, som jeg først fandt da jeg havde benytte de engelske. Der er svar på alt, og i min Plus version er der fint beskrevet vedr. Solstrålemåling og ikke mindst UV. Jeg modtog stationen en fredag og fik baseenheden til at tale med resten, og fik indstillet og justeret alt. Lørdag røg så den udvendige del på plads - hele regnmålerdele samt Sol- og UV målere. Vindmåleren blev monteret på det nye rør som jeg har monteret i taget. Senere kommer der 3 - 3,5 meter rør inden i denne så jeg kommer højere op med vind- og retningsmåler.
Udfordringen herefter var at få Davis Basestation til at tale med min PC. Med det medfølgende Davis WeatherLink, var der ingen problemer. Så kom udfordringen til gengæld med Weather Display - her viste det sig at jeg via et Davis program, skulle omkonfigurere min USB port til en Seriel port. Det brugte jeg megen tid på. Underligt at Weather Display ikke understøtter USB for Davis - pyt med det. Jeg fandt hjælp på Weather Display forum, og på Davis hjemmeside.
Marts 2008: Vejrstation indkøbt efter mange overvejelser - herunder kig på Davis Vantage Pro - endte op med MeteoScan 923 Pro som er væsentlig billigere end Davis. Vejrstation modtaget i slutningen af marts og opsat. Mangler endnu at få vindmåler i 10 meters højde. Sidder pt. i omkring 5.5 meter.
April 2008: Pico ITX computer indkøbt, installeret og opsat. Denne lille PC ser ikke ud af meget men yder i den grad sig selv retfærdighed. Maskinen kommer som en "saml-selv" løsning. Samling tog 12 minutter, og så yderligere 5 timer inden Windows XP og opdateringer var installeret.
Indkøbt Weather Dislay og Weather Display Live. Køb og modtagelse af koder fungerer upåklageligt. Opsætning af Weather Display er dog en mere indviklet opgave. Weather Display programmet kan en masse - mere end jeg nogensinde får brug for - har en elendig grafisk brugerflade, men til gengæld en udførlig brugs/opsætningsvejledning. Med hjælp fra min ven/kollega Michael, og ikke mindst fra Henrik Jessen, www.silkeborg-vejret.dk i Silkeborg, er hjemmeside, Weather Dislay og Weather Display Live nu i luften. Stor tak til dem begge. Weather Display Live konfigureret, så den nu viser dansk det meste af vejen. Tilmelding til DMI Borgervejr. Mangler endnu at få vindmåler i 10 meters højde. Kyndig hjælp er fundet, og med mast og beslag forventes højde at blive 10 meter inden længe.
Om dette Website
Dette site er bygget på skabelonen designet af CarterLake.org med PHP oversættelse af Saratoga-Weather.org.
En stor tak til Kevin Reed fra TNET Weather for hans arebjdet med de originale Carterlake skabeloner, og hans design af webside PHP håndtering.
En special tak til Mike Challis fra Long Beach WA for hans Vind-rose generator, Tema skifter og hans hjælp til CSS stilen på disse skabeloner.
En special tak gør til Ken True fra Saratoga-Weather.org for AJAX vejrforhold visning, forside integration af TNET Weather common PHP site design på dette site.
Tak til Henrik Jessen fra Vejret i Silkeborg, Danmark for oversættelse af kontrolfilerne til dansk. Henrik skal også have tak for det store arbejde han har udført med, at få Vejret I Langesø til at køre.
Skabelonen er oprindeligt baseret på Designs by Haran.
Denne skabelon er XHTML 1.0 standard. Valideret af XHTML og CSS på denne side.





